Udvikling
Næstved-Egnens Udviklingsselskab A/S´ opgaver er at fremme erhvervsudviklingen på Næstved-egnen: de tidligere Fladså, Fuglebjerg, Holmegaard, Næstved og Suså kommuner. Næstved-Egnens Udviklingsselskab A/S søger at fremme udviklingen inden for alle områder: serviceerhverv, detailhandel, turisme samt øvrige erhverv.
Erhvervspolitisk handlingsplan
Med henblik på at koordinere den mangesidede indsats, der gøres for at fremme erhvervsudviklingen på Næstved-egnen, er der udarbejdet en erhvervspolitisk handlingsplan, som skal bidrage til at styrke og udbygge de etablerede styrkepositioner, sikre virksomheder inden for nye erhvervsområder, sikre gode rammebetingelser for at udøve erhverv i vort område, samt bidrage til at højne livskvaliteten i al almindelighed for borgerne i Næstved Kommune. Endvidere skal Næstved-Egnens Udviklingsselskab A/S medvirke til, at der gøres en særlig indsats, for at de borgere der i dag er uden beskæftigelse får mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet.
Attraktivt levested
Kort sagt, skal det være attraktivt at leve, bo, drive erhverv, besøge, uddanne sig og arbejde i og på Næstved-egnen
|