yoga

En glad hverdag, med færre bekymringer

pp12

Et meningsfyldt arbejde, en glad familie, og overskud på bankkontoen er noget vi alle gerne vil have. Men det kræver hårdt arbejde at få de mange elementer i vores liv til at spille sammen på en harmonisk måde, og nogle gange lykkes det ikke så godt som vi kunne tænke os. Følg med her for nogle gode råd til mere overskud i hverdagen.

Find frem til årsagen

Ofte er der en god grund til vores bekymringer. Andre gange bekymrer vi os om ting der aldrig kommer til at ske. En måde, du kan finde frem til de reelle problemer, er ved at skrive alle dine bekymringer ned. Analyser dig selv, og mærk efter. Føler du dig stresset når du tænker på din økonomi? Er der en konflikt på din arbejdsplads? Har du noget i din familie eller nære omgangskreds som nager dig? At finde årsagen til dine bekymringer er første skridt i retning af at komme af med dem.

teammøde

Få hjælp til at løse problemet

Det er de færreste problemer vi er i stand til at løse helt på egen hånd. At betro dig til en du stoler på, vil ikke kun få problemet til at føles lettere, men kan også give din ven en chance for at hjælpe dig. Hvis der er problemer med økonomien, er der både gode råd at hente på nettet og hos professionelle rådgivere. Konflikter på arbejdspladsen løses også bedst når der er en dialog i gang. Tag fat i dine kolleger eller din chef, og vær konstruktiv når du henvender dig.

Brug tid på noget der gør dig glad

Nogle problemer er imidlertid ikke så lette at løse, fordi de enten er ude af dine hænder, eller simpelthen kræver længere tid. Uanset om dine bekymringer er realistiske eller ej, om de er til at løse eller ej, så er det altid gavnligt at fjerne fokus. Hvis du bruger for meget tid på at gruble over noget du ikke kan ændre lige nu, vil det kun gøre dig mere stresset. Gør noget aktivt for at bryde den dårlige cirkel, og brug i stedet tiden på noget som du ved du nyder. Om det er yoga, læsning, madlavning, lange gåture, eller noget femte, må du prioritere det og lade dig selv koble af.

En hverdag med overskud kræver nogle gange en pause til at gøre status. Løs det du kan, og giv slip på resten.

notat

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *