Hvorfor tilbud?

Derfor kan en tilbuds-dag som Black Friday være positiv for erhvervslivet

pp12

Særligt som ny spiller i et etableret og traditionsrigt erhvervsliv som det danske, kan det være svært at følge med. Hvordan får man kontakter, hvad skal man spille med på, og hvad skal man tage afstand fra? Det er svært, det går hurtigt, og ofte er der ikke nødvendigvis et rigtigt svar. 

Det, der gør en god erhvervsleder god, er først og fremmest hans erfaring og hans mavefornemmelse. Den slags skal opbygges. Nogle ting kan man dog alligevel lære. Det gælder blandt andet tilbudskampagner. 

Erfaring

Hvorfor overhovedet tilbud?

På overfladen kan det, hvis man overhovedet ingen erhvervserfaring har, virke mærkeligt, at det kan lønne sig med tilbud. Hvordan kan man tjene flere penge ved at skære ned på fortjenesten. Med ganske lidt erhvervserfaring vil man dog hurtigt opdage, at de korrekte tilbudskampagner sagtens kan lønne sig. 

Først og fremmest er det åbenlyst, at det er bedre at sælge mange produkter til en mindre fortjeneste end få ved en høj fortjeneste. Som man opbygger erfaring og mavefornemmelse, kan man lige så stille finde et midtpunkt, hvor fortjenesten og salget er højest muligt, og hvor tilbuddene virker bedst.

Det er dog langt fra det eneste positive ved en reklamekampagne. I mange henseender virker det nemlig også som enormt god reklame. Du kan prøve nok så meget tid på at lokke kunder og opbygge image, men der er intet lige så godt som en knaldtilbud. Så skal kunderne nok komme helt af sig selv. Hvis servicen og produktet ydermere er tilfredsstillende, skal de også nok vende tilbage, når der ikke er tilbud. Kort sagt udmærker du dig altså positivt i forhold til konkurrencen.

Kun for de store kæder

Kun for de store kæder?

Den slags går dog lidt tabt ved nationale tilbudsdage som Black Friday, og selv for erfarne erhvervsdrivende kan det være svært at se, hvad fordelen ved sådan en dag i grunden er. Det virker i det hele taget mest til at være de store butikskæders fest. Det er også meget muligt, at det var derfor Black Friday blev bragt over Atlanterhavet i første omgang, men sådan behøver det ingenlunde at være. Black Friday kan også sagtens være positivt for det bredere erhvervsliv. 

Først og fremmest er det naturligvis en stress test for de individuelle virksomheder. Kan I holde til en uforholdsmæssigt stor mængde kunder, en mangedobling af net trafikken og meget andet. Kan du og dine medarbejdere klare Black Friday, kan I klare det meste af, hvad tilværelsen i det danske erhvervsliv ellers kaster mod jer.

Er I kreative, kan I desuden også sagtens bruge dagen til at skille jer ud. Det kan være, I laver noget sjovt på websiden eller i den fysiske butik. Kunderne er nemlig ikke kun opmærksomme på de gode tilbud, men i det hele taget på, hvad der sker.

Sidst, men ikke mindst, er det naturligvis også en mulighed for erhvervslivet selv, der på den måde kan handle lidt billigere ind. Det er nemlig ikke kun den almene forbruger, der skriger på tilbud, når kalenderen siger Black Friday. Det gør vi alle sammen. Har din virksomhed altså brug for en støvsuger, nye computere eller noget helt tredje, så kan det være, at Black Friday også er tidspunktet, hvor du og virksomheden skal købe ind. Sådan kan Black Friday altså være positivt for det brede erhvervsliv på mange måder.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *