rensning_hjem_rent

Gode råd til at holde et rent hjem

De fleste kan sikkert nikkende genkendende til, at det kan være en udfordring at holde ens hjem rent og ordentligt, særligt hvis man har små børn. Det kan desuden være noget af en opgave at få tid til både oprydning, tøjvask og rengøring i en hektisk hverdag. Her får du nogle gode råd til, hvordan du får et renere hjem.

Er det helt umuligt at holde hjemmet rent?

Du har været væk hele dagen, og har lige nået at haste forbi supermarkedet på vej hjem. Så snart du åbner døren, møder et kaotisk syn dig. Der er rod overalt, beskidte tallerkener fra i går, og tøjet fra klædeskabet ligner mest af alt, at der er sket en eksplosion.

Det kan hurtigt føles, som om at situationen er ude af kontrol. Men med en lille indsats og smule dedikation kan man komme langt, når det kommer til at holde ens hjem rent og organiseret. Her kan du læse mere om rengøring af hjemmet.

Vejen til et renere og mere ordentligt hjem

Først og fremmest handler det om ikke at lade rodet sprede sig, for kaos tiltrækker mere kaos. Det vil sige, at hvis der er et rum, hvor kaos hersker, så vil det hurtigt sprede sig til andre rum. Der er desuden et mentalt aspekt, idet at det bliver nemmere at ”acceptere” rod et sted, hvis der er allerede roder andre steder.

Brug det, og læg det væk er en god regel. Hvis man rører noget, så skal det også lægges væk. Hvis man har handlet, skal man tage alle varerne op, og placere dem på deres rette plads. Man skal ikke lade ting stå i poser, eller på bordet.

Når man har spist, skal der ryddes af bordet med det samme, og brugt service skal direkte i opvaskeren eller vaskes op. Hvis man prøver tøj til næste dag, så skal det tøj, man prøver tilbage i skabet eller kommoden, inden man går i seng.

rensning_hjem_rent

Lad desuden være med at akkumulere for mange ting. Dette kan være en regel for alle områder af ens liv. Hvis du ikke længere bruger det, så skal det ikke gemmes. Jo færre ting, man har derhjemme, desto nemmere bliver det at holde alt organiseret. Især hvis man bor i en lille lejlighed. Man kan gå efter en minimalistisk stil, som desuden er moderne. En anden fordel, ved at have færre ting er, at rengøringen er hurtigere overstået.

Desuden bør man se på, hvilke rum man bruger mest af ens tid, og dermed er de vigtigste at holde rene. Du bør starte her med rengøringen, og hvis disse vigtigere rum holdes organiserede og rene, har du mere overskud til at gøre andre værelser rene også.

Vigtigheden af organisering

Man bør organisere sig, når det kommer til rengøring, og vælge en rengøringsdag. Denne dag vil ofte være lørdag eller søndag, men da det også er weekend, er der ingen der ønsker at bruge en hel formiddag eller eftermiddag på at skrubbe og skurre. Her kan man effektivisere sig, ved at have en tidsplan, og f.eks. sætte et antal minutter af til hvert værelse: 15 minutter til badeværelset, 20 minutter til stuen, 20 minutter til køkkenet, og så videre.

rensning_hjem_rent

 

Tag tid på dig selv, så du ikke overskrider tidsplanen. Du kan også lave en rengøringsplan, og definere en opgave, der skal udføres hver dag. Hvis man f.eks. sætter 10 minutter af hver dag, så vil man stå med meget mindre rengøring i weekenden. For eksempel kan man støvsuge mandag, gøre badeværelset ren tirsdag, vaske tøj onsdag, og så videre.

I denne plan kan man ligeledes inkludere månedlige opgaver, for eksempel rengøre køleskabet, vaske vinduer eller rydde op i skuret.

Man kan også overveje at hyre professionel rengøringshjælp, til at give en hånd med derhjemme.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *